Nu var der kun. 20 minutter tilbage af 6-timers løbet og jeg havde faktisk et valg nu. Jeg kunne blive i depotet, jeg kunne sætte mig ind i varmen, jeg var jo færdig, jeg havde nået mit mål… men nej, det føltes forkert. jeg var nødt til at færdiggøre det rigtigt. Give det ALT hvad jeg havde i mig, til den bitre ende. Så det gjorde jeg. 
Vaklede atter afsted, ud på min 11. omgang, forsøgte at løbe og det lykkedes lidt, men i korte stræk. Mødte andre løbere, de fleste havde sat farten ned, og alle var bare glade, for nu var det snart slut, vi havde gjorde vores bedste, nogen havde løbet meget langt og sat PR, andre havde som jeg skader at slåsse med, som gjorde udfordringen endnu større. Men fælles for os alle var at vi havde gennemført! Og nu gik og løb vi bare der og ventede på at de cyklende 4 hjælpere ville tude i deres kompressorhorn, så vi kunne smide den pind vi holdt i vores hånd, passede på den som var det en kongelig diamant, og lægge den på jorden, slut prut.