Tag for dig af naturens goder

0
583


Vi mennesker er skabte til at opholde os ude i naturen, for det er vores oprindelige habitat og således her, at vi kommer i optimal trivsel fysisk så vel som mentalt. I Danmark er vi heldige med, at være omgivet af smuk og tilgængelig natur, også selvom du bor inde i storbyen, så er du aldrig langt fra naturen. Og nu hvor vi er gået ind i sommerhalvåret, så ligger det lige for at komme ud,og benytte naturen med alt hvad den har at tilbyde os. Vi kommer nemlig i balance med os selv, når vi opholder os ude, her falder pulsen helt naturligt, og vi oplever en form for frihed og endda også mening. Det er blandt andet det, som naturen kan give os et fristed, hvor vi bare kan være til uden at skulle være noget eller præstere, og det er efterhånden ved at være en mangelvare, det der med ikke at være på. Vi er på i så mange sammenhænge idag, og vi har i høj grad brug for et frirum.