Fantastisk udsigt

Hver morgen kører jeg over den store bro i Aarhus, og selvom det er forholdsvist hårdt og tanken om at skulle over denne bro er lidt træls, så nyder jeg virkelig denne tur, for der får man for alvor set, hvor smuk byen er. Både om morgenen hvor morgentrafikken er godt i gang, og solen er ved at stå op. Det er utroligt smukt. Derudover er det også flot om aftenen, hvor der er lys over hele byen, og den kommer til at lyse op som en klar natte himmel. Jeg synes det er en dejlig by at bo i, og den er også behagelig at cykle i, selvom der er mange bakker om man ikke kan komme uden om disse bakker.