Elsker du at smutte i et par varme og superbehagelige hjemmesko, lige så snart du har mulighed for det? Så er det en rigtig god idé at vælge et par kvalitetsfutter af ren uld. Hvis forarbejdningen og pasformen sidder lige i skabet, er der ganske enkelt ikke noget materiale, der er bedre end uld. Dens mange kvaliteter gør den oplagt til hjemmesko, der skal føles komfortable og tørre, hvad enten det er koldt eller varmt. Uld er både isolerende, tempererende og fugtabsorberende. Skoene vil derfor altid føles skønne at have på fødderne. Uld kan absorbere op til ca. 35 % af sin egen vægt, uden at den føles våd. Glem derfor alt om fugtige og koldklamme fødder, eller fødder der bliver svedige. Det vil du sjældent opleve. Hvis du ikke kan finde den slags hjemmesko i de lokale skoforretninger, finder du dem til gengæld i rigelige mængder på nettet. Kig dig om i nogle af de webshops, som forhandler uldsutsko, og se, om der ikke skulle være et par til dig.