Fra Bloggen

fishingboat.jpg

Take five!

Alle har brug for at tage en slapper en gang i mellem. Folk i dag får oftere stress end før i tiden, og det kan der være mange grunde til. Det virker ikke svært at se forskellige ting i som har ændret sig i samfundet, over de sidste 10-20 år. Især når det kommer til udviklingen inden fir teknologi, er der sket mange ting som har ændret på vores måde at leve på og især vores måder at være sammen på. Og der kan man muligvis finde en grund til den større forekomst af psykologisk uønskede tilstande som folk mere og mere befinder sig i. Vi har generelt travlt med at være ‘om os’. Altså med at få opmærksomhed og være i kontakt med andre, eller i hvert fald prøve på at være i kontakt. Vi er nemlig som mennesker afhængige af anerkendelse; det er et menneskeligt grundvilkår. Og én grund til af folk i dag føler sig mere stressede, kan netop være fordi det er mere stressende at opnå samme grad af anerkendelse, som før i tiden. Det er noget man kan tænke over næste gang man møder ind på arbejde, tager til sociale arrangementer, eller bare generelt når man er i kontakt med mennesker.